0 – NARREN – THE FOOL

Narrens grønne klædedragt står for kreativitet, vækst, sund­­hed, håb, glæde. Den gule farve omkring ham symboliserer troløshed, forræderi, tro, god­hed, lys og liv.

Nøgleord. Troløs, provokerende, det nyfødte, uskyldige barn, tumlingen, klovnen, vagabonden, tryllekunstneren, akrobaten, toastmasteren, Pjerrot, Charlie Chaplin og Houdini.

Narren retvendt

Din aktuelle situation. Du nyder din frihed og har stor tillid til omverdenen. Du kan være en drillepind og en spilopmager. Du kan være manisk og hop­pe ud i nye projekter, der ikke er helt gennemtænkte. Du er even­tyrlysten og kan vir­­ke naiv og uberegnelig. Drøm­­me og fantasier hører til hos dig.

Forestil dig, at du er jokeren i et vigtigt spil. Det næste træk kan være afgørende for, om du vinder eller taber. Uanset hvad du beslutter dig for, vil det være dig en glædelig overraskelse både for dig selv og dine omgivelser.

Astrologisk tema. Du er under indflydelse af planeten Neptun, som kan fordreje sandheden om din personlighed. Du skal blive mere bevidst om, hvad du vil med dit liv fremover, og meddele dig på en klar og direkte facon. Tænk før du handler. Stol på din intuition, som er din indre vejleder.

Tekst. Susanne Taylor. Uddrag fra bogen. Tarot Kort og Godt