4 – KEJSEREN – THE EMPEROR

Nøgleord. Magt, tyranni, storslået, overdådighed, faderen, elskeren, for­­føreren, sultanen, lederen, borgmesteren, baronen, kongen, præsidenten, statsministeren og Djen­gis Khan.

Farvesymbolik. Kejserens røde klædedragt står for energi, styr­ke, succes, handling, aktion, advarsel og vrede.

Kejseren retvendt

Din aktuelle situation. Du ønsker ikke hjælp fra andre. Du er moden og selvstændig. Du kæmper for dine mål og din fremtid. Du må tage en chan­ce engang imellem. Husk, der er en risiko ved alt, men du kan tabe eller vinde med samme sind. Dit motto bør være, at i krig og kærlighed gælder alle kneb.

Forestil dig, at en myndig herre har taget dig under sine vinger. Han forventer, at du skaber endnu mere respekt omkring din person. Han råder dig til at træffe nogle flere selvstændige beslutninger. Du skal være din egen leder frem for at lade dig (vild)lede af andre. Du skal være en ildsjæl.

Astrologisk tema. Du er påvirket af Vædderens tegn og planeten Mars, der kan inspirere dig til aktiv og dynamisk handlekraft. Husk, en god leder lytter til gode råd og har evnen til at samarbejde.

Tekst. Susanne Taylor. Uddrag fra bogen. Tarot Kort og Godt