Jeg graver talenter og evner frem, får det op i lyset og får det bedste frem i mennesket.

Den vesterlandske astrologi stammer fra det gamle Babylonien, som i dag er landende Iran og Irak, hvor der er bevis for, at man har taget varsler fra de himmelske planeter.

Der findes lertavler med astrologiske tegn som vises på London British Museum. Senere udbredte astrologien sig til østen, (Indien og Kina har deres egen dyrekreds) som er meget anderledes end den vesterlandske astrologi. Ægypten og Grækenland har ligeledes efterladt sig spor i pyramider og templer, så der er ingen tvivl om, at astrologien har været et redskab med stor værdi for de gamle faraoer, konger, kejser, dronninger.

Det var først i 1400 tallet af den vestlige astrologi blev populær. Den danske astrolog og astronom Tycho Brahe satte også sit præg, og han gjorde det ganske godt med sine forudsigelser ved det danske hof.

Siden gik astrologien en mørk tid i møde da interessen forsvandt for først at dukke op igen omkring 1800 tallet. Mere viden om Tycho Brahe http://da.wikipedia.org/wiki/Tycho_Brahe

LYNKURSUS I ASTRONOMI OG ASTROLOGI Astrologi betyder = stjernetale (græsk astron = og logos = tale.) Astrologien er psykologien omkring himmellegemernes indflydelse på livet, jorden og menneskesjælene. Ascendanten betyder = (eng: ascend  = stige), det opstigende tegn, skæringspunktet mellem den østlige horisont og ekliptika , den grad i dyrekredsen der stiger op i fødselstidspunktet og betragtes som det 1 hus i horoskopet. Horoskop betyder = (græsk hora = time, skops  =  iagttager) Husene betyder = planet kort, hvor planeterne befinder sig i forhold til stjernetegnene (dyrekredsen)

JORDENS ZONER

Jorden er delt op i længdegrader og breddegrader samt 24 zoner, 12 zone timer i vest og 12 zone timer i øst. Og ud fra solen, månen og planeternes stilling vil disse beregninger samt din fødselsdato, fødselstidspunktet, by og land fortælle, hvilket ascendant eller stjernetegn du besidder.

Når alt dette er beregnet, så kan astrologen (jeg) lægge dit horoskop. I gamle dage før vi fik pc, tog det en hel dag at beregne et horoskop manuelt med stjernetabeller og udregninger. Og så gik der ellers en dag mere med at tolke horoskopet.

I dag findes der et utal af astrologiske programmer, der beregner alle de personlige data på få sekunder, men den personlige tolkning af horoskopet tager stadig flere timer. En astrolog er som en detektiv.

 HVAD ER UGEBLADSASTROLOGI?

stjernetegn

Der findes som sagt 12 stjernetegn og din fødselsdato fortæller hvilket soltegn du tilhører. Altså hvor solen i dyrekredsen befandt sig, da du blev født. Det er den beskrivelse du får, når du læser ugebladsastrologi, men har intet at gøre med dit personlige fødselshoroskop.  Underholdningsværdien kan være jo være stor, når du får et råd om ikke at spise spegepølse i den kommende uge.

De 12 stjernetegn: Vædderen, Tyren, Tvillingen. Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten, Skorpionen, Skytten, Stenbukken, Vandmanden, Fisken. Ugebladsastrologi tager kun højde for hvor solen står i dit stjernetegn

Indlæg skrevet af Susanne Taylor