6 – DE ELSKENDE – THE LOVERS
Nøgleord. Foreningen, syntesen, dualismen, kærlighedens tiltrækningskraft, det karmiske møde, partnerskabet og ægtefolk.
Farvesymbolik. Den rosa udstråling omkring de elskende står for beskyttelse og ægte kærlighed mellem partnere.
Din aktuelle situation. Du er inde i en periode, hvor der skal gøres status over parforhold. Selvom alt virker harmonisk, er det tid til selvransagelse. Har du rent mel i posen, eller lever du i konflikt med dine egne moralske love?
Forestil dig, at du kryber udenom en god diskussion, nej vel! Din indre stemme fortæller, at nu er tiden moden til at fortælle om dine visioner vedrørende dit parforhold eller relationer til andre. Du bliver mødt med forståelse, hvis du er ærlig.
Astrologisk tema. Du er påvirket af Tvillingernes tegn og kan derfor kunsten at holde mange bolde i luften på en gang. Du kan love for meget og glemme dine aftaler. Ærlighed varer længst!
Tekst. Susanne Taylor. Uddrag fra bogen. Tarot kort og Godt.