Kedsomhed, hypnose, kørekort og saftige sager der endte med ordet tæsk
Da jeg endelig tog mig sammen til at få et kørekort var jeg 50 år gammel. Startskuddet skete på denne måde. Jeg besøgte en fyr og vi kedede os jammerligt på en søndag eftermiddag, da han pludselig forslog, at jeg skulle ud og køre i hans bil. Jeg kom hurtig ind bag rattet og så en lille forklaring om 5 gear, bremsen og koblingen. Fyren var ret cool idet han sagde. Kør.. Øh det er jo ulovligt sagde jeg med rystede stemme. Kom af sted sagde fyren. Jeg satte bilen i gear, trådte på speederen og kørte mens jeg skreg hjææælp. Hold kæft sagde fyren, og så kørte jeg min første tur på landevejen uden kørekort.
Den lykkelige politimand
Der gik et helt år inden jeg fik mit kørekort. Hvorfor så lang tid? Jeg dumpede 4 gange og hver gang jeg skulle til køreprøve, begik jeg alle de fejl der ikke måtte ske. Men så en dag fik jeg en god ide. Jeg gik til en hypnotisør, der påstod at jeg ville bestå køreprøven med hendes hjælp. Jeg troede på hende og lagde mig på briksen… Du får kørekort, du får kørekort, du får kørekort. Sådan messede hypnosedamen i en hel time.
Jeg var hjernevasket og 3 dage senere gik jeg op til min 5 køreprøve og bestod køreprøven. Jeg var lykkelig, men det var den motorsagkyndig politimand tilsyneladende også. Han var blevet grundig begejstret for mig uden jeg vidste hvorfor. Men næste dag tikkede der mindst 75 sms ind på mobilen med de mest besynderlige og frække beskeder. Jeg var ret nysgerrig så jeg hoppede med på legen.
Kort fortalt. Det endte med jeg at mødte politimanden og vi fik en kop kaffe. Jeg var ikke begejstret – han var gift. Kort tid efter tog jeg på ferie til Paris. En dag ringende mobilen mens jeg var i Paris og politimandens kone råbte jeg skulle lade hendes mand være i fred. Hun havde opdaget alle hans saftige sms’er.
Da jeg kom hjem fra Paris stod politimanden uden foran min hoveddør iført sort læderdress fra top til tå, og ved hans side stod et bjerg af en tonstung blankpoleret motorcykel. Sej så han ud, men jeg var ikke imponeret. Konen havde tævet ham og ville skilles og jeg gad ham slet ikke. Det blev han vældig ked af. Der gik nogle år og vi mødte hinanden ved en tilfældighed. Jeg fik endelig spurgt, hvorfor han ville mødes med mig?? Han svarede. Jeg håbede du ville give mig nogle tæsk? Hold da kæft tænkte jeg. Hvor kan der ske mange ting når man keder sig..