Hver morgen går jeg tur med vovse på Amager Strand. Her møder jeg muskelbundter der tonser forbi mig. Det er ”rigtige” mænd der har kontrol over krop, fedt og muskler. Tror de.  Muskelmændene suser afsted med selvlysende påmonteret pandebånd, minelampe, pulsmåler, stramme bluser, knæbukser og løbesko med grønne fodsåler. Jeg vågner op ved synet. Nu vil jeg sgu tæt på en muskelmand tænker jeg. Min bøn bliver hørt.

Vovse okser afsted på stien, hvor alle de lækre muskelmænd løber.  Vi runder et hjørne med store strandklitter, og  jeg høre underlige lyde. Hvad sker der?  Jeg går tæt på. En stor muskelmand ligger i sin lyserøde motionskostume og piner sine celler i sænk.  Jeg tænker. Hvad fanden har han gang i?

Muskelmanden er sunket sammen og brækker sig. Det lyder vildt og det er total u – charmerende. Dagens motion går i vasken, minelampen i panden og pulsmåleren er knust. Muskelmanden er svag, svimmel og dehydreret. Han mangler væske.  Stakkels pudsedreng.

Jeg er super klar til at ringe 112. Kan jeg hjælpe med noget spøger jeg sødt?  Muskelmanden kigger fortvivlet på mig med salv i mundvigen og en mave der rumler. Nej tak stammer han. Jeg har bare en dårlig dag. Jeg siger ok, så vil jeg ikke forstyrre dine små cirkler. Jeg kalder på vovse, der  med stor interesse snuser til muskelmandens numse.