Horoskop 2018

vaedder_guld

Kærlighedslivet skal udforskes. Du har trang til frihed uden ansvar. Du ønsker at dele dit erotiske liv med ligesindede. Når du udlever dine drømme bliver du glad og let om hjertet. Karriereopgaver skal løses til punkt og prikke. Sørg for struktur og disciplin. Du kan møde magtfulde personligheder, der køre dig i stilling til et bedre job. Hvis du vil frem på første række, så vis dit værd. Nu!

 

tyr_guld

Gør alt det du synes er smukt og dejligt. Dine ønsker og drømme kan blive til virkelighed, når du arbejder systematisk og målrettet. Brug din jordforbindelse og dine fornuftige holdninger til at udføre ambitiøse studier og projekter. Det er vigtigt at anderkende at du behøver andre lige så meget som de behøver dig. Vær sårbar og udtryk dine svage sider. Du får anderkendelse, når du er hudløs ærlig. Rejs og vær glad.

tvilling_guld

Din planethersker Merkur går ind i stenbukkens tegn fra 11 – 31. januar 2018. Det kan blive en tung periode, men også lærerigt. Forretningsaftaler skal indgås med stor forsigtighed. Lyt til din intuition og få fat i mavefornemmelsen inden du underskriver kontrakter. Kunsten at samarbejde og få indflydelse vil kræve mere, end du regner med. Tænk ud af boksen og de gode ideer vil springe dig i møde. Hvad venter du på?

krebs_guld

Ræk ud efter den du elsker. Konflikter skal løses her og nu. Du bliver set, hørt og forstået, når du taler lige ud af posen. Dialogen skal være konstruktiv og føre til handling. Dit arbejder fylder en del. Undgå opgaver du ikke magter. Der kommer mere flow omkring dig sidst på måneden. Hold fri og vær selskabelig med dine børn, familie og venner. Dyrk positive tanker og få nogle gode oplevelser. Naturen vil gavne dig.

 

love_guld

Dit arbejde kan bekymre dig mere end godt er. Sænk ambitionerne og prioriter anderledes. Der kan opstå situationer, som du ikke helt forstår omfanget af. Tal din egen sag, selvom det kan være hårdt. Træthed og stres kan melde sig. Et livsmønster med dårlige vaner bør brydes. Bed om hjælp til det svære, så energien kommer tilbage. Det kan virke som om at nogle ting er forudbestemt. Vid at du ikke kan kontrollere alt

 

jomfru_guld

Alvor og humor skal følges ad. Brug dine pædagogiske evner til at få børn og unge i tale. Dine ideer skal være skudsikre, hvis du skal forhandle dig til varige resultater. Møder du mistro og kritik, så hold hovedet koldt. Augmenter for dine holdninger og meninger. Stå fast og brug lidt kvindelist og charme. Du kan møde din skæbnepartner før du aner det. Alt kan ske med et åbent hjerte. Du vågner op til skønne dage.

vaegt_guld

Hav tillid og tålmodighed. Sæt dit tempo ned. Du kommer ingen vegne ved at overanstrenge dig. En flytning eller forandring af din nuværende bolig kan blive aktuelt. Tag ansvar for hvad du gør. Bruger du sindet til at tænke kreativt og originalt, så har du vundet meget. Tag favntag med livet og vær ubekymret. Dit mod får dig ud på nye eventyr. Din familie vil følge dig og stå dig bi. Karrieskift er muligt. Tænk dig godt om.

 

skorpion_guld

Din planethersker Mars vandrer gennem dit stjernetegn frem til 27. januar 2018. Brug de gode kræfter til at gennemføre dine planer. Du opnår succes, når du er handlekraftig og sætter nye projekter i søen. Vær resultatorienteret på alle fronter. Du kan skrive, holde foredrag og undervise med dine forførende trylleord. Du kan manifestere hvad som helst. Smed mens jernet er varmt.

skytte_guld

Noget nyt og udefinerbart er under opsejling. Du kan få interesse for åndsvidenskab, filosofi, religion og okkulte emner. Mødet med spirituelle mennesker kan ændre din livsbane. På det mere jordnære plan kan pilgrimsvanding give dig glæde og fordybelse i naturen. Studier og uddannelse inden for psykologi og jura kan give dig gunstige vilkår. Søskendeforhold kan udvikle sig i alle retninger. Gå forsigtigt frem.

stenbuk_guld

Du er populær og alle vil dit bedste. Du er ambitiøs og sætter dig store mål. Brug dine evner omhyggeligt. Spred opgaver over flere tidsperioder. De råd du giver til andre er måske dem, du skal bruge på dig selv. Tænk over det. Du må transformere dig og følge med tidens strømninger, ellers bliver du overhalet inden om. Du er sej og senestærk, men overanstrengelser kan gøre led i arme og ben skrøbelige. Pas på dig selv.

vandmand_guld

Det er sjældent at du har brug for ro og fred. Men tiden er inde til at konfrontere dit følelsesliv i stilhed. Følelser og tanker vil vokse frem og blive bevidstgjort. Skab et hellig alter med lys og blomster. Et kirke eller tempelbesøg vil give dig indsigt og udsyn. Tag på kurser og rejs ud i verden. Tilbyd dine børn og ægtefælle et nyt og spændende livsindhold. Skab et netværk og få indflydelse. Skab forandring.

 

 

fisk_guld

Får du lyst til frivilligt foreningsarbejde, så vælg dine områder med omhu. Du kan få nye forbindelser til den kreative verden. Mal, tegn, sy eller gør noget helt vildt skørt. Overskrid dine grænser til et godt formål. Bliv klog på dig selv gennem samtaler med intelligente personligheder. Selvterapi kan gavne, hvis fortidens dæmoner spøger. Få en fantastisk tilværelse, og tænk på fremtiden med glæde. Du får gode nyheder.
 

 

 

Tekst: Susanne Taylor –  skribent for Elle.dk